I USA oplever højskolerne vækst som aldrig før. Vi har besøgt Sydstaterne for at finde ud af om Grundtvigs ånd lever på de amerikanske højskoler og hvilke spor den har sat i samfundet
Af Søren Prehn og Joan Rask Udgivet i magasinet Norden Nu, oktober 2018 (side 10)
Uden Grundtvig, ingen Obama!
Næsten sådan sagde den tidligere amerikanske præsident Barack Obama for to år siden i en tale til de nordiske statsministre; ”Vi ville ikke havde været her, hvis der ikke var blev skabt håb, som spredte sig over havet til USA. Særligt i 1950’erne mødes en ny generation af amerikanere og delte ideer og strategier om borgerrettigheder og lighed. Vi kender navnene på nogle af dem, der blev trænet og som tog del i Highlander Folk School. Ralph Abenathy, John Lewis og Martin Luther King, jr.,” sagde Barack Obama.
Men kan det virkelig passe? At den amerikanske præsident kendte til Grundtvig, og at Obama virkelig tror, at Grundtvig og højskolerne har betydet så meget for USA? Eller var han i virkeligheden bare venlig over for de nordiske gæster?
Det spørgsmål satte vi, journalist Søren Prehn og Joan Rask os for at undersøge. Med støtte fra Nordisk Ministerråd drog vi til Sydstaterne i USA som et led i projektet ”The Nordics”.
Borgerrettighedsbevægelsens vugge
I staten Tennessee ligger Højskolen Highlander. Et ikonisk sted, hvor folk som Martin Luther King, Jr., delte sine ideer med ligesindede og Rosa Parks blev inspireret til sin bus-boykot, hvor hun nægtede at give sit sæde i bussen til en hvid mand. Her mere end 60 år efter, de to gik på højskolen, møder vi Allyn Maxfield-Steele, vicedirektør på Highlander Research and Education Center, der i dag har fokus på udvikling og uddannelse i forhold til borgerrettigheder, miljø, køn og race.
”Vi har et simpelt job med en masse komplekse dele. Vi bringer folk sammen, der ikke kender hinanden, så de kan finde ud af, hvordan de løser problemer i deres lokalsamfund, her i det 21. århundrede, i Syden, i dette land og over hele verden,” siger Allyn Maxfield-Steele.
Stedet er egentlig blot en række mindre træbygninger i et skovbryn, der bølger sig mellem runde bakker og marker op imod ”de rygende bjerge”, ”The Appalachian Mountains”, et bjergområde der strækker sig gennem flere af de fattigste stater i USA. Highlander blev skabt i 1932 som højskole efter nordisk inspiration. I 1950’erne var succesen endda så stor, at skolen blev lukket af myndighederne flere gange. Her dansede sorte og hvide sammen og de sad blandet i fællesrummene og spiste ved de samme borde. Alt sammen forbudt i datidens USA og med til at sætte gang i borgerrettighedsbevægelsen - og dermed muligheden for en sort præsident.
”Jeg føler en ydmyg taknemmelighed, når Highlander har været en del af nogens rejse ind i politik og medborgerskab. Jeg tror ikke, det er et spørgsmål om at være høflig, for mig er det dybt ærefuldt,”
Sådan svarer Allyn Maxfield-Steele på vores spørgsmål om Barack Obamas tale. Ved siden af ham sidder Candie Carawan, der er sanger, underviser og forfatter og har boet hele sit voksne liv på Highlander. Hun er godt oppe i 80’erne, men hjernen er lysende klar.
”Obama kender helt sikkert historien omkring Highlander. Mange af de mennesker, han er tæt på og som han arbejder sammen med, har været her. Han kender til os!” -Candie Carawan
Begge er de enige om, at Barack Obama mente, hvad han sagde.
Candie Carawan bor i det bjælkehus, som hun og hendes mand Guy Carawan fik opført i skoven nabo til Highlander. Her er deres børn opvokset og her har Miles Horton, grundlæggeren af Highlander, siddet i sofaen og drøftet Grundtvig, borgerret til alle uanset race, samfundsforandringer og hvordan man bedst skaber en skole for dem, der har mindst i samfundet.
”De fleste, der kom på Highlander igennem årene, kendte ikke nødvendigvis til inspirationen fra Skandinavien. Jeg gør det, fordi jeg hørte Miles fortælle om det,” siger Candie Carawan.
Cykler rundt til højskoler
Miles Horton kommer til Danmark i 1931. Han havde læst om Grundtvig og hørt om højskolerne, men han blev skuffet. Mange skoler var langt fra det ideal, han havde læst om, og han begyndte at studere Grundtvig selv.
Candie Carawan husker, hvordan elever og gæster igennem årene ofte sagde, at de ville kopiere det, Miles Horton havde skabt på Highlander, hvortil han svarede: ”Du kan ikke bare kopiere det, vi har her – du kan tage ideerne og nogle af koncepterne med dig”.
Grundtvigforsker Anders Holm er bogaktuel med bogen ”Grundtvig – En introduktion, og han har i den forbindelse også undersøgt forholdene i USA.
”Det er tydeligt, at man laver højskole på sin egen måde i USA. De lever af amerikanske lokale idéer. Og det er fint i overensstemmelse med de oprindelige højskoletanker fra Grundtvig, siger Anders Holm.
Han forklarer, at igennem de seneste 100 år har de amerikanske højskoler udviklet sig i to spor. Det ene står på traditionerne fra de nordiske højskoler med håndværksfag, litteratur, musik, dans og oplysning – det er fx John C. Campbell Folk School, mens det andet spor fokuserer mere på det samfundspolitiske og her er Highlander den klart største og meste kendte.
“At præsident Trump blev valgt, er en del af en modkultur, men det er de amerikanske højskoler også. De er uden for middelklassens mainstream-society, de dyrker kunst, særlige former for håndværk og uddanner en slags kaospiloter. De er ikke direkte politiske og har en lidt skæv vinkel,” forklarer Anders Holm om den vækst, USA oplever i antallet af højskoler.
Langt de fleste Folk Schools tager afsæt i Grundtvigs tanker om livsoplysning. Der er ca. 50 Folk Schools, som højskoler kaldes i USA. Heraf er godt halvdelen åbnet inden for de seneste 7-10 år. Mange af dem har tydelig nordisk inspiration. En af dem er John C. Campbell Folk School.
Grundlæggeren, Olive Dame Campbell, besøgte Danmark tilbage i 1920’erne, og den er i dag den ældste og største Folk School i USA.
Velkommen til de nye elever
Vi er på skolen en dag, hvor der kommer nye elever. Umiddelbart minder gårdspladsen foran John C. Campbell Folk School denne solrige november eftermiddag lidt om en første skoledag i Danmark med nye elever fulde af forventninger.
Nye venskaber og oplevelser venter forude. Indenfor på skolen er der gjort hovedrent, og underviserne står parat til at byde velkommen til et nyt kuld højskoleelever – men de er voksne. Meget endda. Mark Burgess er her sammen med sin kone. De er nogle år før pensionsalderen og de har været på skolen mange gange før.
”Det her er ikke et turiststed, det er et sted, hvor du kommer og møder folk med samme interesser som dig selv. Det er heller ikke en politisk størrelse – det er bare at nyde mødet med andre mennesker og samtidig gøre noget, du holder af,” siger Mark Burgess. Skolen huser over 6000 elever om året, og kurserne er ugekurser. Eleverne er typisk midaldrende hvide ægtepar, der har råd til opholdet. Skolen er en privat virksomhed, der er ingen statslig støtte, så alle aktiviteter og drift gennemføres med deltagerbetaling og fra donationer. Det sidste er betydelige beløb. Forstander Jerry Jackson kommer fra en tilsvarende stilling på en internationalt anerkendt kunstskole.
”Forskellen mellem traditionelle kunsthåndværksskoler og Folk Schools er, at de er vertikale skoler, mens en højskole er cirkulær - her handler det om det hele menneske, livet, der leves på skolen - og mindre om det, der bliver produceret,” siger Jerry Jackson
På skolen er der fastansatte undervisere, men hovedparten af underviserne er kun tilknyttet i perioder eller kommer til bestemte ugekurser år efter år. En af de fastansatte er David A. Brose. Han har undervist her siden 1991 og viet sit liv til højskoler, oplysning og musik. Han er ekspert i folklore musik, appalachernes musikkultur og etnisk musik blandt indianer og ikke mindst højskolernes historie i USA. Mon han tror, at Obama kender til Grundtvig?
”Ja – jeg er sikker på, at Obama tror på Grundtvigs betydning – jeg er helt sikker!”
Skolen har fastholdt sine grundværdier i forhold til dannelse, læring livslangt, personlig udvikling og dyrkelse af håndværk som en tusindårig tradition.
”Inden vi begynder et nyt hold orienterer vi folk; Vi er uden konkurrence her, du er her ikke for at udkonkurrere din nabo, du er her ikke for at lave en skønnere keramik krukke – du er her for at blive en bedre person af dig selv. Grundtvig lever videre her hver eneste dag,” siger han.
På gårdspladsen foran den hvidmalede gamle træbygning er eleverne ved at samles. Oprindelig blev her dyrket landbrug og de omkringliggende arealer med skov og landbrugsjord er enorme efter dansk målestok. Blandt de nye elever er ægteparret Doug og Trish Crew, der har været her seks gange tidligere.
”Det her er et af mine favoritsteder og favorittidspunkter. Det er som lejrtur for voksne”, siger Trish Crew
Og vi spørger til Grundtvig og de danske højskoler.
”Vi kender historien. De fortæller om den hver mandag, hvordan Marguerite and Olive rejste til Danmark for at lære om den ikke-konkurrencebaserede læring. Det er det, der gør det så skønt her,” siger hun.
Mere
Om bogen: "Grundtvig – En Introduktion"
Af: Anders Holm, lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
Forlag: Filo
En grundbog om Grundtvig der giver nye læsere en fin og nem læst introduktion til Grundtvigs liv og den enorme kapacitet han var. Bogens ti kapitler rammesætter på forunderlig vis Grundtvigs drivkraft og de områder, hvor han satte varige spor. For læseren er det en stor hjælp, for det er nemt at dykke ned i områder, som har særlig interesse. God fornøjelse med kapitlerne: Romantikeren, Mytologen, Præsten, Historikeren, Folkeoplyseren, Salmedigteren, Politikeren, Danskeren, Grundtvigs virkningshistorie, Grundtvig i Verden.
Comments