Grundtvigs filosofi om højskoler og uddannelse er universel på tværs af religioner og verdensdele, siger bogaktuelle grundtvigforsker Anders Holm. I USA oplever højskolerne vækst som aldrig før – og langt de fleste tager afsæt i Grundtvigs tanker om livsoplysning. Vi har besøgt nogle af dem.
Af journalist Søren Prehn og journalist Joan Rask Udgivet i 2018 i Grundtvigs Tidende: Grundtvigs tanker lever og har det godt
Umiddelbart minder gårdspladsen foran John C. Campbell Folk School denne solrige november eftermiddag lidt om en første skoledag i Danmark med nye elever fulde af forventning og baskende sommerfugle i maven. Nye venskaber og oplevelser venter forude.
Indenfor på skolen er der gjort hovedrent, og underviserne står parat til at byde velkommen til et nyt kuld højskoleelever. Hvert år kommer 6000 amerikanere langvejs fra for at deltage i de korte kurser på skolen. Modsat andre steder i verden er højskolerne i USA mest for voksne. Her er ingen statslig finansiering, og alle skoler klarer sig ved donationer, elevbetalinger og egne aktiviteter som fx butik, skovbrug o.l.
Ægteparret Doug og Trish Crew fra South Carolina er stået tidligt op denne morgen og kørt mange timer for at nå frem i tide til byen Brasstown i den fattige bjergregion Appalacherne i North Carolina, hvor skolen i 1925 blev etableret à la danske højskoler med landbrug. I dag er fokus på træskærerarbejde, musik og vævning, som har været en del af den kultur, der har hersket i århundreder i bjergene.
Det er sjette gang ægteparret er her som kursister:
“Det her er et af mine favoritsteder. Det er lejrskole for voksne! Til daglig er jeg et konkurrencemenneske, men her behøver jeg ikke være den bedste i klassen, så kan jeg bedre slappe af,” siger Trish Crew.
Og det er der én god grund til. Overalt på skolen emmer det af Grundtvigs skoletanker og ideer. Grundlæggeren af skolen, Olive Dame Campbell, besøgte Danmark tilbage i 1920’erne og blev så inspireret af højskoletanken, at hun åbnede John C. Campbell Folk School.
David A. Brose, ekspert i folklore musik, appalachernes kultur og historie har undervist hele sit arbejdsliv på skolen og er en stor beundrer af Grundtvig:
”Vi siger til de nye hold: Vi er et sted uden konkurrence. Du er ikke her for at udkonkurrere din nabo. Du er her ikke for at blive bedre til et håndværk. Du er her for at blive en bedre version af dig selv! Folk kommer her, fordi Olive Campbells tro på livet og hendes imødekommenhed stadig lever videre… Og hun fik sine tanker fra Grundtvig,” siger David A. Brose.
To spor i USA
En af dem, der også ved meget om Grundtvig, er lektor Anders Holm. Han er teolog, forsker og bogaktuel med Grundtvig – En introduktion. Vi møder ham på Grundtvig-biblioteket i Vartov. Han bekræfter, at Grundtvig er lyslevende i USA.
De seneste 100 år har de amerikanske højskoler udviklet sig i to spor. Det ene står på traditionerne fra de danske højskoler med håndværksfag, litteratur, musik, dans og oplysning – det er fx John C. Campbell Folk School, mens det andet spor fokuserer mere på det samfundspolitiske.
Her er historien om Miles Horton, der besøger danske højskoler i 1930/31 og efterfølgende grundlægger Highlander Folk School, efterhånden kendt i højskolekredse. Det er her aktivister, som Martin Luther King, Rosa Parks og Pete Seeger bliver medskabere af den bevægelse, der fører til borgerrettighedsbevægelsens resultater i USA.
Anders Holm synes, det er interessant, at Grundtvigs tanker om uddannelse fortsat spiller en rolle i USA. Det kan skyldes flere ting.
”At præsident Trump blev valgt, er en del af en modkultur, men det er de amerikanske højskoler på deres måde også. De er uden for middelklassens mainstream-society, de dyrker kunst, særlige former for håndværk og uddanner en slags kaospiloter. De er ikke direkte politiske og har en lidt skæv vinkel,” forklarer Anders Holm.
Det bekræfter den amerikanske højskoleforening ”The Folk School Alliance”, der er den amerikanske pendant til Folkehøjskolernes Forening. Mary Cattani er bestyrelsesmedlem, og hun er løbende i dialog med alliancens højskoler. Hun arbejder som alle andre i foreningen frivilligt, så der er ikke en stor administrativ backupenhed i foreningen og derfor kun få historiske tal og statistikker, men hun ved, at der åbner højskoler som aldrig før.
”Nogle skoler arbejder eksplicit efter Grundtvigs filosofi og andre gør det uden at vide, hvor filosofien stammer fra. Vi synes, det er vigtigt, at skolerne har øje for historien med Grundtvig og det lokale medborgerskab og borgerrettighedsaspektet. Det har vi et enormt behov for i USA, og jeg tror den vækst, vi ser, delvist er en reaktion på det rod, vi som samfund er havnet i,” siger Mary Cattani.
Kunst og håndværk vs politik
I dag er den samlede højskolebevægelse i USA på omkring 50 højskoler, og halvdelen er yngre end syv år, og det er foreningens indtryk, at langt de fleste højskoler oplever vækst i disse år. Ikke nogen selvfølge i et land, hvor statsstøtte er ikke-eksisterende. At drive højskole handler derfor også om at tjene penge – og dermed også om markedskræfter. Det har Anders Holm fuld forståelse for.
”Det er helt klart ”folk-sporet”, der er tydeligst i USA, som det vel også er i Danmark. Man skal passe på med at stille det op som et modsætningsforhold, mellem det åndelige, det politiske og håndværksfagene - for det er alt sammen dannelse, og det er, ifølge de oprindelige idéer fra Grundtvig, med til at få mennesker til at forstå, at de er en del af en større verden.”
Anders Holm stopper sin talestrøm, ser lidt rundt på Grundtvigs ufattelige forfatterskab, der i fysisk form indrammer vægge, skillevægge og hylder i det lille bibliotek i Vartov. I baggrunden er klokkerne fra Københavns Rådhus tydelige sammen med byens larm og stilheden blandt bøgerne.
”Kunsten er også horisont og perspektivudvidende. Man kan måske sige, at det politiske ikke fylder så meget på skolerne, men omvendt er tendensen, at højskolerne ved deres blotte tilstedeværelse er en slags kritisk replik til det nuværende politiske miljø i USA”, siger Anders Holm.
Meget tyder på, at han har ret. Vicky Eiben er også bestyrelsesmedlem i den amerikanske højskoleforening, vicepræsident på Viterbo University. Hendes interesse for Grundtvig begyndte med en uges ophold på Highlander, som led i en uddannelse på universitet. Her blev hun så nysgerrig på det, der lå bag, at hun fik skabt et individuelt studieforløb, så hun virkelig kunne se på rødderne i de skandinaviske skoler. Det førte senere til, at hun blev medskaber af Driftless Folk School, der nu er 12 år gammel.
Selv har hun tabt sit hjerte til Nord House Folk School. Her deltager hun hvert år i kurser. Enten alene, med familien eller studerende. Her har de undersøgt skolens økonomisk indflydelse på lokalområdet.
”Betydningen lokalt er enorm – undersøgelsen viser, at North House tilfører kommunen 10 mio. US$ i omsætningsværdi. Ikke alle skoler generer så meget, men North House er en destination, et sted man tager til. Det har konsekvens for antal overnatninger, restauranter, turisme og antallet af tilflyttere,” forklarer Vicky Eiben.
På mange områder ser Anders Holm Grundtvigs tanker om dannelse eller livsoplysning – som Grundtvig senere valgte at kalde det – gennemført ret konsekvent i USA.
”For Grundtvig var fornyelsen altid lige så vigtig som traditionen. Hans tanke var, at højskolerne skulle følge med tiden og udvikle sig i tæt forening med det samfund, de er en del af, at en højskole skal koble sig med de muligheder, der er lokalt og nationalt,” siger Anders Holm.
Samarbejdet med de lokale er tydeligt i USA. Her bosætter borgere sig i højskolens opland, fordi de ønsker at være en del af højskolens community med adgang til aktiviteter som fx fællesdans, sang, foredrag m.v. En barndom i et sådant miljø giver en særlig ballast.
Mon Grundtvig kommer til middag?
Som barn troede sanger, performer og underviser Jennifer Rose Escobar, at Grundtvig var en ven af familien – og med god grund. Hun er nemlig født og opvokset i byen Berea i Kentucky, hvor hendes far Bill Ramsay var administrationschef på Berea College og onklen John Ramsay var rektor, i dag “the grand old mand” inden for Folk Schools.
Nu står hun i indkørslen og tager selv imod på Happiness Hills Farm. Sammen med sin mand, Alfredo Escobar, holder hun kurser i kunst, sang og dans til glæde for lokalsamfundet. Og nåh ja, nu når man har evnerne, lokalerne og Grundtvig i bagagen, hvorfor så ikke åbne en højskole og gå i familiens fodspor?
"Det nemmeste for os ville være at blive ved med at lave det samme som nu, men verden har behov for, at vi mennesker kommer hinanden ved. Vi vil gøre dette til et sted, hvor folk kan komme og lære – og føle sig trygge," siger Jennifer Rose Escobar.
Inde i familiens dagligstue hiver Alfredo Escobar en skitsebog ud af reolen og viser en blyantstegning af Grundtvig fra familiens besøg i Vartov for mere end 10 år siden. Han er kunstner, højskolelærer og driver samtidig et grafisk værksted. Født og opvokset i Chile og har alligevel nemt ved at koble sig til det menneskesyn, Grundtvig står for.
"Vi er mest lykkelige, når vi kan dele vores oplevelser med andre mennesker. Jeg tror, det er derfor, at højskoletanken er så tiltrækkende for os," siger Alfredo Escobar.
Grundtvig og højskoletanken bliver i familien på Happiness Hills Farm i Kentucky.
”Jo mere jeg lærer om Grundtvig, jo mere genkender jeg det, jeg har hørt fra mine forældre, min onkel og resten af min familie. Det giver mening, det er som aha… de lærte det fra Grundtvig, og jeg lærte det fra dem. Så jo mere jeg læser op på det, han skrev og tænkte, jo mere genkender jeg min egen families livsfilosofi,” konkluderer Jennifer Rose Escobar.
Hendes onkel John Ramsay, tidligere rektor på Berea College og hendes far Bill Ramsay, tidligere administrationschef på Berea College tog til Danmark første gang i 1973, fordi de ville blive klogere på det, der lå bag de danske højskoler og kobling mellem arbejde, håndværksfag, landbrug og livsoplysning.
”Min hustru og jeg har forsøgt at leve vores liv efter de værdier, som Grundtvig udtrykker i sine skrifter og salmer. Grundtvig ville havde afvist det, hvis man forsøgte at reducere hans tænkning til en teknik. Det var ikke det, han ville,” siger Bill Ramsay, der i dag er pensionist.
Rejsen førte til et mangeårigt samarbejde mellem Berea College og DGI, med masser af gen-besøg begge veje.
”For mig var det store spørgsmål. Hvad kan du lære, når du arbejder. Alle vores studerende bliver nødt til at arbejde og have job. Ikke kun for at tjene penge – også for at lære om sig selv,” siger Bill Ramsay.
En uforståelig mand
At forstå sig selv er et evigt gyldigt tema. Anders Holm har også arbejde meget med filosoffen Søren Kirkegaard, der også har sat tydelig spor.
”Kirkegaard kan jeg på en måde lettere identificere mig med, men jo mere jeg har arbejdet med Grundtvig jo mere uforståelig bliver han som person for mig. Det er fuldstændig urimeligt, at man kan skrive så vanvittig meget! Hvad er det for en urkraft Grundtvig besad? Det er uforståeligt …” konstaterer manden, der hjemmevant viser rundt i Vartov Kirke, hvor Grundtvig holdt en stor del af sine prædikerne.
”Grundtvig er en gåde. Han skriver gådefuldt og er selv en gåde. Så forestillingen om at man kan få fat i, hvem Grundtvig var, er noget jeg har opgivet for et stykke tid siden. Han er et fænomen, en verden af synpunkter, men jeg har svært ved at blive klog på, hvordan han egentlig var som person. Han var dog helt sikkert meget egenrådig og ikke altid let at samarbejde med,” siger Anders Holm.
Uanset forståelse eller ej – Grundtvig har haft en enorm betydning for sin samtid og de to århundreder, der er fulgt efter.
På John C. Campbell Folk School sidder David A. Brose på sit loftskontor. Her laver han et ugentligt radioprogram, der går ud til hele USA. Der er kun få tænkere, der har påvirket hans liv. Grundtvig er en af de få. Han tager briller af - for øjeblikket efter at tage dem på igen.
”Jeg har læst Grundtvigs tekster hele mit liv og også læst en masse af de essays, der er skrevet om ham. Jeg er i dag 67 år, musiker, har spillet ballader og Folk Music i over 50 år og også meget optaget at det arbejde, som Grundtvigs søn, Svend, udførte og særligt hans indsamling af danske ballader,” siger han.
Han mindes dengang, han fik lokket sin søster til at tage på et højskoleophold, hvor hun efter et par dage forbavset udbrød: ”Alle er så venlige, og der er ingen konkurrence imellem os!”
Hvortil han svarede:
“You just hit it sister! Det er nemlig en af Grundtvigs filosofier – og den tror vi stadigvæk på.
Fakta
Grundtvig – En Introduktion
Af: Anders Holm, lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.
Forlag: Filo
En grundbog om Grundtvig der giver nye læsere en fin og nem læst introduktion til Grundtvigs liv og den enorme kapacitet han var. Bogens ti kapitler rammesætter på forunderlig vis Grundtvigs drivkraft og de områder, hvor han satte varige spor. For læseren er det en stor hjælp, for det er nemt at dykke ned i områder, som har særlig interesse.
God fornøjelse med kapitlerne: Romantikeren, Mytologen, Præsten, Historikeren, Folkeoplyseren, Salmedigteren, Politikeren, Danskeren, Grundtvigs virkningshistorie, Grundtvig i Verden.
Vidste du at:
I sin levetid fik Grundtvig selv udgivet ca. 1.000 værker (fra små digte til store historiebøger på 700 sider) og ca. 1.500 salmer (inkl. salmesamlinger med andre udgivere)
Kilde: Grundtvigcenteret
Comments